Midt i Aarhus ligger Partnerhuset.
Et moderne erhvervshus, hvor virksomheder mødes, samarbejder og udvikler sig side om side. Her er mødelokaler, fællesarealer og lounges ikke blot faciliteter – de er samlingspunkter for husets mange lejere og gæster.
Derfor var ambitionen klar fra starten: Teknologien skulle være enkel at bruge, understøtte moderne samarbejde og skabe en professionel oplevelse i hele huset.
Det var her, PROFOX kom ind i billedet.
Da Partnerhuset skulle vælge AV-leverandør, handlede det ikke kun om udstyr og specifikationer. Det handlede om at finde en samarbejdspartner, der kunne forstå husets behov og omsætte dem til løsninger, som fungerer i praksis hver eneste dag.
“Det var altafgørende for os at finde en samarbejdspartner og ikke bare en leverandør. PROFOX har taget os i hånden gennem hele processen og hjulpet os med at træffe de rigtige valg.”
– Dorte Lunding Stevns, Erhvervskoordinator, Partnerhuset
Fra de første dialoger til den færdige installation har PROFOX rådgivet omkring alt fra mødelokaler og videokonference til lyd, digital skiltning, mødebooking og styringsløsninger.
Mødelokalerne er blandt de mest benyttede faciliteter i Partnerhuset. Derfor var det afgørende at skabe en ensartet og brugervenlig oplevelse på tværs af alle rum.
I samtlige 21 mødelokaler har PROFOX installeret Jabra PanaCast 50 videobarer, som med deres 180-graders synsfelt sikrer, at alle deltagere omkring mødebordet bliver set og hørt tydeligt.
Løsningen omfatter blandt andet:
Resultatet er møderum, hvor brugerne hurtigt kan koble sig på og afholde professionelle møder uden tekniske udfordringer.
Kantinen fungerer som meget mere end et sted at spise frokost. Den danner ramme om oplæg, præsentationer, informationsmøder og sociale arrangementer.
Her har PROFOX etableret en komplet AV-løsning bestående af:
Kantinen er samtidig opdelt i to lyd- og indholdszoner ved hjælp af Biamp Impera Tango. Partnerhuset ønskede at kunne separere kantinens ene hjørne fra resten af lokalet, således at dette hjørne kunne bruges som en “mødeniche” til mindre oplæg, hvor blandt andet en 86″ touchskærm danner ramme herom. Det betyder, at mødenichen kan fungere uafhængigt af resten af kantinen, så forskellige aktiviteter kan afvikles samtidigt.
For at optimere energiforbruget er der installeret PIR-sensorer, som automatisk tænder og slukker systemerne baseret på aktivitet i rummet. Hvis lokalet ikke registrerer bevægelse i 30 minutter, slukkes systemerne automatisk.
Som en del af løsningen har PROFOX installeret et PTZ-kamera i kantinen.
Kameraet kan sende live-video til skærmene i kantinen, så alle deltagere kan følge med under oplæg og præsentationer. Samtidig giver løsningen mulighed for livestreaming til eksterne deltagere.
Arrangementer kan desuden optages og gemmes til senere brug, hvilket giver Partnerhuset mulighed for at genanvende indhold, onboardingmateriale eller faglige oplæg.
For at styrke kommunikationen med husets lejere og gæster har PROFOX også etableret digital skiltning flere steder i bygningen.
Løsningen omfatter:
Mødebookingskærmene anvender ZenBee software, som gør det nemt for brugerne at se lokalebookinger og reservere møderum direkte ved døren.
Partnerhuset har fået en samlet AV-platform, der understøtter alt fra daglige videomøder til større arrangementer og præsentationer.
Resultatet er en fremtidssikret løsning, hvor teknologi, brugervenlighed og driftssikkerhed går hånd i hånd – og hvor lejere og gæster kan fokusere på mødet, budskabet eller samarbejdet frem for teknikken.
Jellingvej 9, 9230 Svenstrup J