Hos Profox København søger vi dygtige teknikere, der brænder for at skabe tekniske produktioner i topklasse. Hos os får du mulighed for at få fingrene i det nyeste udstyr, at nørde alle detaljerne og for at være med forrest i teamet, når vi leverer uforglemmelige oplevelser til kunder og publikum.
Vi tilbyder et afvekslende job, hvor du får ansvar og frihed i en branche præget af tempo, god energi og kreativitet. Du bliver en del af et stærkt team med høj faglighed, godt humør og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen.
Rejseaktivitet og skæve arbejdstider er en del af pakken – til gengæld garanterer vi dig masser af spændende oplevelser og tekniske udfordringer.
● Har soldig teknisk know-how – gerne indenfor branchen, men ikke et krav
● Arbejdet struktureret, selvstændigt og med fokus på kvalitet
● Trives i et dynamisk miljø og bevarer det gode humør
● Har kørekort (minimum kategori B)
Hos Profox skaber vi professionelle og kreative løsninger inden for udlejning og installation af AV og sceneteknik. Med afsæt i teknisk ekspertise og en kreativ tilgang skaber vi løsninger, der overgår vores kunders forventninger.
Profox har base i det nordjyske; Svenstrup J, samt mindre afdelinger i Aarhus, Kjellerup og København. København afdelingen er netop blevet opgraderet og fungerer nu som lokalt knudepunkt med kontorpladser og depot lager.
Stillingen er på fuldtid og du vil få din daglige gang i vores nyrenoverede lokaler på Hammerholmen i Hvidovre. Foruden løn efter kvalifikationer, tilbyder vi hos Profox en meget favorabel sundhedsforsikring til alle vores medarbejdere og deres familier.
Er det dig vi leder efter, så ser vi frem til at modtage et motiveret CV via mail til [email protected]. Vi afholder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet det rette match. Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teknisk chef Søren Kabbel Dalgaard på telefon +45 31 34 48 75.
Jellingvej 9, 9230 Svenstrup J