Vi er særligt stolte over at kunne annoncere, at vi er finalister i hele to kategorier ved 2025 Inavation Awards – en sjælden og ærefuld anerkendelse, der fremhæver bredden af vores ekspertise og kreativitet.
Denne internationale prisuddeling hylder de mest innovative og teknologisk avancerede projekter i AV-branchen, og vi er beærede over at være blandt de nominerede.
Live Event-kategorien:
Projekt Fårup Lysfald forvandlede Fårup Sommerland til en magisk skov fyldt med lys og lyd, hvor fortællingen om årstidernes skiften fangede gæsternes sanser og gav en uforglemmelig oplevelse til over 100.000 besøgende på én uge.
Venues and Event Spaces-kategorien:
Projekt Funart redefinerede, hvad eventrum kan være, ved at skabe enestående miljøer, hvor kunst og teknologi smelter sammen og hæver standarden for venues i Danmark.
At blive anerkendt i to forskellige kategorier understreger vores alsidighed og evne til at levere på højeste niveau – uanset projektets art.
Det er et kæmpe skulderklap til både vores team, vores samarbejdspartnere og alle jer, der har støttet os undervejs.
Vi krydser fingre, og ser frem til prisuddelingen som finder sted den 4. februar 2025 i Barcelona.