Kunde
Fårup Sommerland
Hjemmeside
Årstal
2021, 2022, 2023, 2024
I efterårsferien åbnede Fårup Sommerland dørene op til Lysfald – Danmarks største lys- og lydinstallation, der strækker sig over hele 25 hektar og forvandler parken til et sanseligt eventyr.
Lysfald er skabt i samarbejde med Profox, og projektet bringer natur og teknologi sammen i en fortryllende oplevelse, hvor lys, lyd og landskab smelter sammen i én harmonisk fortælling, der fejrer de fire årstider.
Med en så stor skala kræver Lysfald en teknisk opsætning af høj kaliber.
Over 700 intelligente lamper, herunder wash lights, spotlights og beams, bliver anvendt til at skabe dynamiske lyseffekter, der kan tilpasses alt efter årstiden.
Yderligere 1.500 stationære lamper blev installeret for at give grundbelysning, der fremhæver parkens naturlige skønhed uden at overskygge de primære effekter.
Sammen med lamperne er en bred vifte af højttalere, subwoofere og specialhøjtalere blevet placeret rundt omkring i parken, til at skabe en omfattende, tredimensionel lydoplevelse.
Kontrollen over dette enorme netværk af lys og lyd bliver håndteret via et avancerede GrandMA-kontrolsystemer, som er kendt for deres robusthed og fleksibilitet i store produktioner.
Det sikrede, at alle lyseffekter og lydspor var perfekt synkroniserede og kunne justeres præcist til skiftende årstider og specifikke scener.
Hele systemet blev opbygget med fokus på holdbarhed, hvor vejrbestandige komponenter tillader Lysfald at levere en pålidelig og vedligeholdelsesfri oplevelse.
Lysfald er designet til at engagere besøgende på alle alderstrin, hvor hver område og sti i parken byder på en ny oplevelse.
Gennem brug af mapping – en teknologi, der forvandler landskabet til levende lærreder – kommer træer, klipper og vand til live, så de smelter sammen i en visuel fortælling om de fire årstider.
For eksempel forvandles Orkan-søen til en levende lysforestilling, hvor refleksionerne i vandet og de omgivende props skaber en fortryllende atmosfære.
Andre steder finder man Pumpkin Portal, hvor græskar bliver animeret gennem videomapping, og Mine Expressen, der viser lys-mapping på facaderne, og på den måde bliver hele parken et sanseligt og visuelt kalejdoskop.
Det stærke samarbejde mellem Fårup Sommerland og Profox har skabt Lysfald som en banebrydende installation.
Partnerskabet er langt mere end en leverandørrelation – det er en fælles vision om at skabe mindeværdige oplevelser.
Sammen arbejder vi tæt på alle events i parken, lige fra sommerkoncerter til vinterens lysoplevelser, og sikrer, at hver sæson bringer nye eventyr for gæsterne.
Vores kontinuerlige samarbejde gør det muligt at tilpasse og innovere konceptet, så parkens besøgende altid kan forvente noget nyt og uforglemmeligt.
Jellingvej 9, 9230 Svenstrup J