BLIV PROJEKT TEKNIKER HOS PROFOX
Hos Profox søger vi en projekt tekniker til vores team i København. En person, der trives i krydsfeltet mellem teknik, planlægning og kundekontakt. Du er typen der kan få en løsning til at fungere i praksis, samtidig med at du tænker et par skridt frem.
Du bliver en vigtig del af vores voksende afdeling og en tæt sparringspartner for vores projektledere. Her får du en alsidig hverdag med mulighed for at tage ansvar og bidrage til planlægning og koordinering, samt for at arbejde selvstændigt, sætte dit præg på løsningerne og for også at stå for den tekniske afvikling hos kunderne.
● Arbejde selvstændigt med mindre projekter og fungere som teknisk sparringspartner for kunder, teknikere og projektledere
● Arbejde professionelt med moderne lyd-, lys- og AV-løsninger
● Blive en del af en virksomhed med høj faglighed, stærkt sammenhold og store ambitioner
● Sikre kvalitet og god kundeoplevelse hele vejen
● Har teknisk erfaring inden for lyd, lys, AV og/eller eventbranchen
● Er selvstændig, struktureret og kvalitetsbevidst
● Er god til mennesker – både til kunder, kolleger og eksterne samarbejdspartnere
● Trives i et til tider hektisk arbejdsmiljø og kan bevare overblikket
● Har kørekort kategori B
Hos Profox skaber vi professionelle og kreative løsninger inden for AV, sceneteknik og udlejning. Virksomheden er funderet på en stærk passion for branchen og en grundlæggende overbevisning om, at kvalitet, innovation og gode samarbejder, er afgørende for at kunne levere løsninger, der overgår vores kunders forventninger.
Kulturen i Profox er bygget op omkring høj faglighed, godt teamwork, højt humør og rummelighed. Vi tror på, at de bedste resultater skabes af dygtige mennesker der trives, udvikler sig og løfter i flok.
Vi har hovedkontor i Svenstrup J og afdelinger i Aarhus, Kjellerup og København.
Stillingen er på fuld tid. Ud over løn efter kvalifikationer, tilbyder vi en attraktiv sundhedsforsikring til både dig og din familie, fælles frokostordning, samt fri adgang til kaffe/te, frugt og snacks.
Ansøgningsfrist er d. 15. juli 2026.
Er det dig vi leder efter, ser vi frem til at modtage et motiveret CV via mail til [email protected]. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter når vi har fundet det rette match. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores projektleder Anders Borup Johansen på telefon +45 26 88 89 88.
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge.
Jellingvej 9, 9230 Svenstrup J